Aalborg Zoos nyeste beboere stortrives i deres lille isbjørnehule. Ungerne vejer nu mellem 3 og 3,5 kilogram. Det svarer til en syvdobling af deres fødselsvægt på seks uger.

- De er bare i hopla og øjnene er også kommet helt frem nu, siger Frank Thomsen, Dyrepasser i Aalborg Zoo. 

Ekstremt miljø kræver ekstrem tilpasning

Ungerne har ikke travlt med at komme ud fra den trygge isbjørnehule, og Frank Thomsen bemærker også, at flere har undret sig over den lille bolig:

- De synes, det er det bedste at være sammen med deres mor i isbjørnehulen. Der er fred og ro og tryghed. Når hun vil ud, vil de ikke med i starten. Det er jo deres trygge Verden, der er inde i hulen, siger dyrepasseren og uddyber hulestørrelsen:

- Når isbjørnene skal holde varmen oppe i Grønland, laver de ikke en treværelseslejlighed. De skal nemlig kunne holde varmen. Hvis ungerne skal overleve, skal de have så lidt plads som muligt, og isbjørne afgiver ikke varme fra deres kroppe. Ungerne kan derfor kun få varme fra morens ånde, der også opvarmer hulen.

Hjælp med at finde navne til isbjørneungerne:

Derfor vil man også i perioder kunne se Malik ligge med poten over sine unger og samtidig have snuden nede mellem benene, så hendes udåndingsluft rammer ungerne. 

Gangbesvær er godt

Ungernes gakkede gangart er både sød og sjov at kigge på, men de skal faktisk helst ikke blive for dygtige til at gå for hurtigt.

- Hvis de bliver for hurtigt mobile, vil de ræse rundt inde i hulen og brænde energi af. Og den eneste måde, de kan få energi på, er fra moren. Og hun har i forvejen ikke selv for meget energi. Så jo mere dovne de er og jo mere de slapper af, jo mere vokser de, forklarer Frank Thomsen. 

Pladsen i isbjørneanlægget

De to store isbjørneunger rejser i slutningen af februar formentlig til Belgien, så der bliver rigeligt med plads i isbjørneanlægget, når ungerne og Malik er klar til at indtage det. 

Direkte fra isbjørnehulen: