Lastbil væltede: Ny Nibevej er igen åbnet op for trafik

En lastbil med hænger væltede på Ny Nibevej udenfor Frejlev onsdag eftermiddag.

En lastbil med anhænger væltede onsdag eftermiddag på Ny Nibevej ved Frejlev. Det oplyser Nordjyllands Politi. 

- Der er ikke nogen personskade, men vejen er spærret i begge retninger, fortalte vagtchef for Nordjyllands Politi Torben Larsen i første omgang til TV2 Nord.

Klokken 16.17 er der dog igen blevet åbnet for trafik på vejen. 

Vagtchef hos Nordjyllands Politi Per Jørgensen oplyser, at lastbilen fik det ene hjul ud i rabatten, hvorefter anhængeren væltede. 

Der er ikke sket nogen personskade i forbindelse med uheldet, men der var uheldigvis en masse trafikproblemer i forbindelse med ulykken. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland