Magasin fejrer 1 års fødselsdag
Foto: Henning Bagger, Scanpix
Stormagasin er klar til at fejre sit første år i Aalborg og glæder sig over at være blevet taget godt imod i Nordjylland.
På fredag er det et år siden, at Magasin åbnede i Aalborg. Det bliver fejret med et brag af en fødselsdagsfest hele dagen med gode tilbud, bobler, konkurrencer, uddeling af gavekort og meget mere.
Siden Magasin slog dørene op i Aalborg for snart et år siden, er det gået stærkt.
- Det første år er gået over al forventning, og vi er enormt glade for, at aalborgenserne har givet os en så god start. Udover at borgerne i Aalborg har vist stor opbakning til vores fysiske butik, har det i den grad også gavnet vores onlinesalg i Nordjylland. Det vil vi selvfølgelig gerne fejre med alle, der har lyst til at kigge forbi på fødselsdagen, siger Tina Mikkelsen, der er store magager i Magasin.
Den gode start har også gjort, at Magasin i løbet af året har udvidet med flere koncepter, som Lagkagehuset, Coffee Ten og terrasse.
- Vi har fra start slået os fast på at skabe ultimative købsoplevelser, hvor vi skal tilbyde det mere i form af events, talks og anderledes oplevelser. Senest har vi afholdt et udsolgt beauty-event i samarbejde med Eurowoman, og det er blandt andet den slags oplevelser, vi fortsat gerne vil forkæle vores kunder med i Aalborg, lyder det fra Tina Mikkelsen.
Om Magasin du Nord:
Magasin du Nord er grundlagt i 1868 i Aarhus. I 1894 åbnede den ikoniske forretning i Hotel du Nord i København, og i dag har Magasin du Nord yderligere tre forretninger i København samt i Aarhus og Odense og Aalborg - såvel som en onlineshop, magasin.dk.