Enorme kunstværker: Fem nye Aalborgensere står klar på Stjernepladsen
Foto: Daniel Mikkelsen TV2/Nord
De fem skulpturer, der nu pryder Stjernepladsen, er flere meter høje og lavet i forskellige farver.
En helt ny bydel og fem enormt store kunstværker står nu klar efter mere end et års arbejde. Med dem fem skulpture - Aalborgensere - er Stjernepladsen nu klar til at blive taget i brug.
Blæsten går frisk over Limfjordens vande. Det mærkes tydeligt - her på Østre Havn i Aalborg. Det gamle industri- og værftskvarter, der tidligere var befolket af arbejdere er nu omdannet til Stjernepladsen – et beboelseskvarter. Og nu er pladsen, det rekreative område mellem bygningerne, efter flere års arbejde ved at være færdigt.
Fem store menneskelignenede figurer i fiberglas på fire meters højde er nu blevet stillet op på Stjernepladsen. De fem enorme figurer er skabt af den lokale kunstner Betina Jung, og de har været undervejs i over et år.
- Altså det er jo det, jeg har råbt og skreget på i mange år, så at det nu virkelig står herude, jamen, det er jo slet ikke til at forstå, siger kunstneren.
Bygget af lokale til lokale
Det begyndte med udformningen af figurerne i ler. Siden blev de støbt i bronze. Herefter er avanceret teknologi taget i brug for at skabe i de tre til fire meter høje figurer i glasfibermateriale. Herefter er figurerne blevet lamineret, og de er siden blevet slebet og spraymalet igen og igen. Og nu står de der. De fem ”Aalborggensere” som værket hedder.
Det er det aalborgensiske entreprenørfirma A. Enggaard, der finansierer Stjernepladsen. Derfor har firmaets bylivsudvikler Hanne Kræn har været i processen fra begyndelsen:
- Jamen, jeg er rigtig, rigtig glad. Altså, det er den her drøm, vi har haft, at få sådan noget stort, LOKALT på Stjernepladsen derude. Og se det blive skabt fra den her lerklump til nu står de, de her store figurer – det er virkelig, virkelig en drøm, siger hun.
Fra starte har virksomheden valgt, at det nye aalborgensiske kvarter skulle laves af lokale. Og det er lykkes. Både landskabsarkitekterne og bygningsarkitekter har været lokale – og også kunstneren bag de fem aalborgensere er lokal.
- Så det er jeg meget glad og stolt over, at alle de her ildsjæle har været med til at skabe pladsen derude, fortæller Hanne Kræn.
Kunst, der inviterer til interaktion
Figurerne, som den lokale kunstner Betina Jung har skabt til Stjernepladsen i Østre Havn i Aalborg, er skabt til at blive brugt – ikke bare af de lokale. Tanken bag dem er, at folk gerne må røre ved dem, stå under dem og tage selfies – for på den måde som med andre ikoniske figurer og skulpturer i udlandet, at brande Aalborg. Og hvem er vel egentlig bedre til det end de lokale borgere.
- Det bliver så godt. Og der har allerede været folk inde sådan og være nysgerrige, fortæller Betina Jung glad.
Se andet og sidste afsnit af "Stjernepladsen" herunder. Husk, at du altid kan se vores programmer på tv2nord.dk/tv.