Nordisk guld til Nibe-roer
Foto: Anders Petersen, Nibe Roklub
Lærke C. K. Petersen er ny nordisk mester i 5.000 meter kajak med sin makker Matilde Christensen fra Silkeborg.
Nibe-roer satte den nordiske elite på plads til NM på 5.000 meter.
En sand medaljeregn er i weekenden faldet ned over den nordjyske roer Lærke C.K. Petersen fra Nibe Roklub under de nordiske mesterskaber i kajak, der blev afholdt i Kristiansand i Norge.
Højdepunktet var søndagens 5.000 meter, hvor hun sammen med sin makker Matilde Christensen fra Silkeborg i suveræn stil vandt guld i toerkajak.
Foruden guldet fik Lærke C. K. Petersen også sølv to gange i 4'er og 2'er over 1.000 meter.