Reklameskilte på fortove er et problem for handicappede
Handicappede opfordrer politikerne til at skride hårdere til værks over for butikker, der plastrer fortove til med reklameskilte.
Handicappede opfordrer politikerne til at skride hårdere til værks over for butikker, der plastrer fortove til med reklameskilte.
Reklameskilte på veje og fortove er tilsyneladende et stigende problem, men selv om handicaporganisationerne klager deres nød, sker der alligevel ikke noget.
- Der er ingen, der lytter, siger Thomas Pedersen, der selv er spastisk lammet og tvunget til at bruge kørestol.
For ham er Aalborg midtby nærmest en umulig skilte-jungle at bevæge sig ud i.
Nu lyder opfordringen, at man fra politisk side skal lade være med at se gennem fingre med de butikker, der ikke overholder love og regler på området.
- Giv dem da bøder, lyder det kort og godt fra Thomas Pedersen.
For ham er Aalborg midtby nærmest en umulig skilte-jungle at bevæge sig ud i.
Butiksejerne kender godt reglerne, men mange vælger alligevel at se stort på dem, for det handler om at få opmærksomhed fra potentielle kunder.
Derfor ryger reklameskilte i stor stil ud på fortove, og det kan flere steder betyde, at det er helt ufremkommeligt for handicappede.
- De fleste af os tænker selvfølgelig på at få noget reklame ud på gaden, og så er det måske ikke altid, der bliver vist ordentlig hensyn, fortæller Lars Christensen, der er indehaver af Læsehesten i Reberbansgade i Aalborg.
Ældre- og handicaprådmand Thomas Krarup (Konsevative) forstår ikke, at butiksejerne ikke holder bedre justits foran deres forretninger.
- Jeg får faktisk mange henvendelser fra borgere og organisationer om, at det kan være svært at komme rundt i specielt Aalborg midtby. Jeg synes ikke, det er i orden, og jeg mener, vi bliver nødt til at have en drøftelse omkring de gældende regler på området, siger Thomas Krarup.
Problemet er ikke nyt, og selv om handicappede gentagne gange har råbt op, så er der indtil videre ikke sket noget.