Røvede supermarked ved lukketid

Dagli Brugsen i Tylstrup blev søndag aften udsat for røveri.

Lige omkring lukketid søndag aften var der et røveri i Dagli’ Brugsen i Tylstrup. Det oplyser Bruno Brix, vagtchef ved Nordjyllands Politi. 

Gerningsmanden beskrives som 180 centimeter høj. Han er iført et mørkegråt joggingsæt. Han bar under røveriet en grå hætte over hovedet, samt et sort bind over munden. Han truede personalet med en foldekniv. Han fik udleveret kontanter og forlod forretningen i løb.

Politiet leder søndag aften efter gerningsmanden i området.


Seneste nyt

fra Nordjylland