Røver stadig på fri fod

En røver er stadig på fri fod, efter at han klokken 21.23 tirsdag aften begik røveri mod supermarkedet Rema 1000 på Stenbjergvej i Aalborg Øst.

- Vi modtager gerne henvendelser fra borgere, der har oplysninger i sagen, siger Heine Hansen, der er vagtchef hos Nordjyllands Politi.

Røveren truede personalet med en kniv, så han kunne få udleveret et mindre kontantbeløb. Han stak herefter af til fods.

Røveren beskrives som:

  • 170-175 cm høj
  • Almindelig af bygning
  • Han var iført en hættetrøje i camouflagefarver med lynlås
  • Han bar sorte joggingbukser og sorte strikhandsker

Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland