Sagen begynder i dag: En 28-årig mand er tiltalt for racistisk hærværk mod kirkegård

En 28-årig nordjysk mand er tiltalt i en spektakulær hærværkssag, idet han ifølge anklagemyndigheden tilbage i april begik racistisk, systematisk og organiseret hærværk mod en jødisk kirkegård i Aalborg. Sagen mod ham begynder i dag fredag i Retten i Aalborg, og han nægter sig skyldig i anklagerne.

Den 28-årig mand blev allerede få dage efter hærværket anholdt og sat forbindelse med hærværket på den jødiske kirkegård i Aalborg.

Der blev smurt rød maling på muren ved kirkegården i krydset mellem Sankt Jørgens Gade og Hasserisgade i Aalborg. 

Der var to dukker overmalet med rød maling er smidt ind på kirkegården og fortorvet, og der var sat flyers op på muren med antisemitisk tekst med Nordfront angivet som afsender.

Nordfront er en højreradikal organisation, der er kendt af politiet for diverse aktioner, også i Nordjylland.

På Nordfronts hjemmeside er der lagt flere billeder ud, og ifølge organisationen er der lavet aktioner i flere byer rundt i landet, der skal skabe opmærksomhed omkring jødiske traditioner, som organisationen kalder dyreplageri.

- Hærværk af politisk karakter, rettet mod bestemte grupper i samfundet, er fuldstændig uacceptabelt, lød det fra politikommissær Henrik Staal, da politiets efterforskning ledte til anholdelsen af den 28-årige nordjyde.

Tiltale: Racistisk propaganda

Fredag begynder retssagen mod den 28-årige mand. Han er tiltalt for hærværket, der ifølge anklagemyndigheden har karakter af racistisk propagandavirksomhed.

Han er da også tiltalt for at have overtrådt den såkalte racisme-paragraf, der blandt andet betyder, at anklageren mener, den 28-årige med forsæt at have udbredt truende, hånende eller nedværdigende udtalelser med baggrund i tro.

Og det er ifølge Retsplejeloven en skærpende omstændighed i den såkaldte racismeparagraf, at der skulle være tale om propagandavirksomhed.

Den 28-årige mand har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen midt i april.

Og han nægter sig skyldig i anklagerne.

Tiltalt for overtrædelse af Straffelovens § 266 og 266b

Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2 Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Kilde: Danske Love










Seneste nyt

fra Nordjylland