Se med fra stuerne: Skolernes juleafslutning med Hjalmer

Skolernes juleafslutning slutter også i år med den traditionsrige julegudstjeneste. Men i år bliver det med langt færre gæster og fra skærmen - og du er inviteret med tirsdag formiddag klokken 10 på TV2 Nord Salto.

Coronavirussen har vanskeliggjort skoleelevernes mulighed for at komme med til den traditionelle juleafslutning i kirken på årets sidste skoledag. 

Derfor har TV2 Nord i samarbejde med skoleforvaltningen i Aalborg Kommune samt Budolfi Kirke sørget for en klassisk juleafslutning, som de 20.000 elever i kommunens skoler kan se med på tirsdag den 22. december klokken 10 - og også nordjyderne hjemme i stuerne er inviteret med. 

Hele programmet er tekstet, så man kan synge med på salmerne uden at have en salmebog ved hånden. 

Biskop Henning Toft Bro er med fra Budolfi Kirke til at forkynde julens budskab. Desuden medvirker sangeren Hjalmer med et stykke musik til gudstjenesten, og Budolfis sangkor for børn og unge vil flere gange synge. I smuk forening vil de sørge for en både hyggelig, klassisk og forhåbentlig god juleafslutning, omend den bliver anderledes en hidtil. 

Juleafslutning varer omtrent en halv time og bliver vist både her på TV2nord.dk samt på Tv2 Nord Salto 22. december klokken 10.00. 

PH MA Skolernes julegudstjeneste Still2
Foto: TV2 Nord

Seneste nyt

fra Nordjylland