Skænderi endte i knivstik

En 37-årig kvinde fra Aalborg blev torsdag snittet med en brødkniv af sin tidligere kæreste. Han fremstilles i grundlovsforhør fredag.

Et skænderi mellem en kvinde og mand, der tidligere var kærester, udviklede sig i eftermiddags. Den 37-åige kvinde blev stukket med en brødkniv i siden af maven. 

Det oplyser Nordjyllands Politi. 

Kvinden er ikke kommet alvorligt til skade under episoden. Hun er stadig indlagt på hospitalet efter at være blevet syet. Hun var selv i stand til at ringe efter politiet umiddelbart efter.

Manden, en 44-årig fra Aarhus, er nu i detentionen. Han er ved at blive undersøgt, for at politiet kan sikre spor i sagen. Han skal fredag fremstilles i grundlovsforhør. 


Seneste nyt

fra Nordjylland