Skifter Christiansborg ud med kommunalpolitik: - Jeg vil være en del af holdet

Flemming Møller Mortensen tabte spidskandidatvalget men annoncerer nu sit kandidatur til næste kommunalvalg.

- Jeg synes, vores valgkamp har været utrolig jævnbyrdige og meget fair. Det er demokratiet, der taler, og jeg har ikke mere respekt end for medlemmernes afgivelse. 

Der var spænding lige til det sidste, men folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen måtte se sig slået tirsdag aften, da spidskandidatvalget blev afgjort blandt socialdemokraterne i Aalborg. 

Med Lasse Frimand Jensens 366 stemmer mod Flemming Møller Mortensens 307 stemmer, var der dog kamp til stregen. 

truh
Foto: Vibe Aagaard / TV2 Nord

Kommunalpolitik vinder

Nederlaget tager Flemming Møller Mortensen med et smil.

- Jeg er virkelig glad for, at jeg har stillet op til valget, for jeg har kunnet mærke fra første dag, at det gjorde mig rigtig glad at få et fokus på Aalborg Kommune, siger Flemming Møller Jensen og fortsætter:

- Derfor har jeg besluttet mig for at stille op til kommunalvalget, når det kommer i november 2025. Jeg vil være en del af holdet. Jeg skal ikke være borgmesterkandidat, men jeg skal være en del af holdet, og det glæder jeg mig rigtig meget til.

Flemming Møller Mortensen blev valgt til Folketinget i 2007.

Siden da har han været sundhedsordfører, gruppeformand, statsrevisor, og minister for udviklingsbistand og nordisk samarbejde.

Lige nu er han partiets sundhedsordfører.


Seneste nyt

fra Nordjylland