Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Steven og Emmelie er sjældne i deres fag, men det burde de ikke være

Foto: Hedegaard

Steven Krogh-Larsen er sygeplejerske og Emmelie Carlsen er godschauffør.

Der er kæmpe udfordringer med ligestillingen på det danske arbejdsmarked, siger minister. Steven og Emmelie er nogle af dem, der bryder med normerne.

Se “F*ck kønsroller” nederst i artiklen eller på TV 2 PLAY.

Når akutsygeplejersken Steven Krogh-Larsen træder ind i rummet til en patient, sker det jævnligt, at patienten antager, at han er læge, fordi han er mand.

Når han forklarer, at han er sygeplejerske, bliver han en gang imellem spurgt, om han så er homoseksuel.

- Der kommer kommentarer, selvfølgelig gør der det. Det lærer man ret hurtigt at deale med, siger Steven Krogh-Larsen.

Sygeplejersker i Danmark

I Danmark er der 74.266 sygeplejersker. Kun 3249 er mænd. Det svarer til 4,4 procent.

Der er ikke noget at sige til, at fordommene trives. 

På den afdeling, hvor Steven er ansat, er der tre mænd ud af i alt 90 sygeplejersker.

For selvom der i mange fag er en nogenlunde lige fordeling mellem mænd og kvinder, er der en række fag, der halter efter, når det gælder ligestilling. Og det er et problem, mener ligestillingsminister Marie Bjerre fra Venstre.

Foto: Hedegaard

- Som mand og kvinde møder vi utroligt mange fordomme og stereotypiske forestillinger om, hvordan man er en mand, og hvordan man er en kvinde. Det spænder ben for, at man kan forfølge sine drømme, og det betyder, at vi ikke har ligestilling, siger hun.

"Piger kan ikke køre lastbil"

20-årige Emmelie Carlsen skiller sig også ud i sit fag på grund af sit køn. Hun er godschauffør ved Vendelbo Spedition i Hjørring.

Siden hun som barn tog på job med sine forældre, der begge kørte lastbil, har hun drømt om selv at sætte sig bag rattet i de store køretøjer en dag.

Lastbilchauffører i Danmark

I Danmark er der cirka 26.000 lastbilchauffører. Kun 688 er kvinder. Det svarer til 2,6 procent.

Men kommentarer fik hende til at sætte drømmen på pause for en stund.

- I de små klasser fik jeg at vide, at piger ikke kan køre lastbil, fordi kvinders fysik ikke er til det. Så tænkte jeg ”nå, så må jeg finde ud af, hvad jeg så skal være,” siger hun.

Foto: Hedegaard

Ifølge ligestillingsminister Marie Bjerre (V) er det et eksempel på en fejlagtig fortælling om, at køn i nogle tilfælde er afgørende for hvilket job, man er kvalificeret til.

- Udfordringen med ligestillingen i dag er, at vi har nogle fastlåste forestillinger, der spænder ben for, at man tager det job eller den uddannelse, man gerne vil tage, siger hun.

Bliver repræsentanter for deres køn

Når folk som Steven og Emmelie går imod normen og uddanner sig indenfor et fag, der traditionelt har været domineret af det modsatte køn, kan de opleve ufrivilligt at blive repræsentanter for deres køn.

Det fortæller Stine Thidemann Faber, der er lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet.

Et eksempel er ved frokostbordet i pausen på jobbet, hvor man som mand i et kvindedomineret fag kan opleve, at ens kollegaer ser de ting, man siger, som udtryk for alle mænds holdning, mere end ens personlige holdning. 

Det samme gælder for kvinder i fag, der er domineret af mænd.

- Når man arbejder i det andet køns fag, er der mange ting, man skal stå til ansvar for, siger hun.

Emmelie Carlsen kan udmærket nikke genkendende til, at man bliver repræsentant for sit køn.

- Man tænker sig lidt mere om som kvindelig lastbilchauffør, for hvis man laver en skade, kan man være sikker på, at man hører for det det næste år. Vi skal lige være den my bedre, siger hun.

Forældede fordomme

Steven Krogh-Larsen og Emmelie Carlsen er glade for, at de fulgte deres hjerte og uddannede sig til det, de havde lyst til.

De håber, at flere vil følge trop.

- Der er lige så meget plads til mænd som kvinder her, siger Steven-Krogh Larsen.

Emmelie Carlsen peger på, at vi lever i 2023, og at de fordomme, hun nogle gange hører, som at “kvinder hører til i køkkenet”, er dybt forældede.

- Folk, der mener, at kvinder ikke kan køre større køretøjer har tydeligvis ikke set os gøre det så, siger Emmelie Carlsen. 

Se meget mere i første afsnit af “F*ck kønsroller” lige her eller på TV 2 PLAY.

Truckeren & Sygeplejersken - F*ck kønsroller (S1:E1)

Bare numser og jul i august: Hvem står bag Sallings utrolige juledekorationer?

Foto: Michael Guldbrandt

Bag den store afsløring ligger måneders arbejde i julens tegn.

Salling er landskendt for deres imponerende juledekorationer, der hvert år rammer stormagasinerne i Aalborg og Aarhus 1. november.

Bag håndværket i Stormagasinet i Aalborg står syv dekoratøruddannede kvinder, der har været i gang med julens forberedelser længe før os andre.

Jul i shorts og t-shirt

Salling dekorerer butikken på ny ved hver sæson, men julen er på mange måder en gennemgående ting bag kulisserne.

- Vi snakker om det næsten hele året, fortæller Mette Kringel, der er chefdekoratør i Salling Aalborg.

Teamet har blandt andet lavet og pyntet 100 store julekranse i hånden. Foto: Michael Guldbrandt

Allerede i foråret ligger typisk en eller flere inspirationsture til udlandet, mens det første store spadestik til julen finder sted i shorts og t-shirt i løbet afsommermånederne.

I år blev det første gran fundet frem og pyntet op i midten af august.

- Vi har 15.000 kvadratmeter, der skal pyntes op, så tiden går pludselig stærkt, forklarer chefdekoratøren.

En stærk tradition

Sallings første chefdekoratør blev ansat i 1930, og de betagende juleudstillinger har været en stor del af virksomhedens brand lige siden.

- Det skal gerne være sådan, at man går forbi og tænker 'wow hvor flot! Jeg skal ind og se, hvad der ellers gemmer sig inde i butikken', fortæller Mette Kringel.

Sallings vinduesudstilling i julen 1956. Foto: Børge Andre Venge, Aarhus Stadsarkiv

Selv indtrådte Mette Kringel som chefdekoratør i Salling Aalborg i 2014 og har dermed været bag de vilde kreationer i Stormagasinet de seneste 10 år.

- En virksomhed, der prioriterer dekorationerne så højt, får man ikke mange steder som dekoratør. Det er et drømmejob, siger hun.

Men selvom det færdige resultat står flot og poleret, skal man ikke tage fejl af det store arbejde, som kræver langt mere end glimmer og flotte julekugler.

- Det er et håndværk. Vi kan hygge om pynten, men vi får også skruet skruer og malet vægge.

For ja, Salling går faktisk så langt som at male væggene i butikken i dekorationernes anledning.

Genbrug og bare numser

Det var en dekoreret julekrans i London, der blev startskuddet for dette års juletema i stormagasinet.

- Vi kører kranse, og også mange sløjfer i år - så hylder vi også den store sløjfe på facaden. Så der er sløjfer både på gavepapiret og i vinduerne, fortæller Mette Kringel.

Og mens enkelte ting har skulle bestilles hjem, består dekorationerne i høj grad af materialer fra lageret eller aflagte ting fra året, der er gået.

For eksempel kommer man langt med lim, glimmer og gammelt pakkebånd.

De hjemmelavede snørkler skal give juletræerne lidt ekstra. Foto: Michael Guldbrandt

Du krøller båndet med en saks, dypper det i lim og glitter og vupti - så er der eksklusivt pynt til træet.

- Vi vil hellere reparere og opfriske end at smide ud. Vores juletræer har nok efterhånden holdt i 20 år.

I det 27 meter lange udstillingsvindue står i øvrigt en mannequin-dame i en stor kjole af gran, som gemmer på lidt af en hemmelighed.

For hvad, man ikke kan se som forbipasserende, er, at hun faktisk står med numsen bar.

- Hun kører bar røv. Der er ingen grund til at bruge tid og materialer på det, man alligevel ikke kan se, fortæller Mette Kringel med et grin.

Den store dag

De mange måneders arbejde kulminerer hvert år 1. november, når vinduesudstillingerne afsløres, og den ikoniske sløjfe på stormagasinets facade tændes.

- Det er årets største dag her i Salling, lyder det fra chefdekoratøren.

Og selvom det hele præsenteres som færdigt, er det som regel først efter den endelige afsløring, at de sidste detaljer kommer helt på plads.

- Der er altid noget, der skal rettes, når vi kommer ud og ser det på afstand. Vi har jo kun set det helt tæt på, lyder det fra en ellers stolt chefdekoratør.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.