Seneste nyt

fra Nordjylland

To unge aalborgstjerner får chancen hos Nikolaj Jacobsen

Landstræneren i herrehåndbold, Nikolaj Jacobsen, har netop udtaget de 16 spillere, der skal deltage i næste landsholdssamling.

Og denne gang er to af de helt unge stjerner fra Aalborg Håndbold på listen. 

22-årige Thomas Arnoldsen og 23-årige Mads Hoxer er nemlig med i den trup, der skal samles og spille en træningskamp mod Schweiz. 

Udover de to unge profiler er Simon Hald også udtaget til holdet, mens spillere som Niklas Landin, Mikkel Hansen og Henrik Møllgaard får pause.

Truppen samles fra 13.-17. marts.