Uheld i Limfjordstunnelen giver ekstra kø på stor rejsedag
Foto: arkivfoto
Et sammenstød mellem to biler i sydgående retning i Limfjordstunnelen har lørdag betydet ekstra rejsetid for mange ferietrafikanter. Der er ikke sket personskade ved sammenstødet.
Lørdag formiddag kørte en bil op i en anden bil i Limfjordstunnelen i sydlig retning. Sammenstødet betød, at de to biler sad fast i hinanden, hvilket medførte et større oprydningsarbejde, som i en periode lukkede to spor i tunnelen.
Der skete ingen personskade ved sammenstødet mellem de to biler, men uheldet resulterede i en lang kø omkring tunnelen. På et tidspunkt var den ekstra rejsetid for trafikanterne på 40 minutter.
Limfjordstunnel Uheld uden personskade lige nu i sydlig retning. 2 biler kørt op bag i hinanden. 2 spor afspærret og der er lang kø på stedet. Vis venligst hensyn. #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) July 24, 2021
Klokken 11.18 kunne Nordjyllands Politi oplyse på Twitter, at oprydningsarbejdet nu var slut, og alle spor var igen farbare.
Ifølge Vejdirektoratet kan man som trafikant opleve, at der stadig er kø i området, da det tager noget tid, før køen er afviklet. Klokken 12.45 er der ifølge Vejdirektoratet 25 minutters ekstra køretid på strækningen.
Du kan følge trafiksituationen på trafikinfo.dk.
Se skærmbillede af den aktuelle trafiksituation ved Limfjordstunnelen lørdag klokken 12.45: