Seneste nyt

fra Nordjylland

Unge generede nabolaget med musik fra fodboldbane

Sent tirsdag aften blev politiet kaldt ud til fodboldbanerne ved Storvorde.

Anmeldelsen lød på, at en gruppe unge spillede højt musik, og at det var til gene for borgerne omkring stadionet. 

Anmelderen havde forsøgt at tage sagen i egen hånd og havde bedt de unge om at skrue ned for musikken, skriver Nordjyllands Politi i sin døgnrapport.

Men det var uden held, og derfor blev ordensmagten tilkaldt. 

Da politipatruljen kom ud til stadionet var de unge stadig samlet, og musikken spillede fra højttaleren. Derfor valgte politiet at tage en snak med de unge, mens de også fik slukket for musikken.