Vandt 'Først til Verdens Ende': Her er de vildeste, smukkeste og mest ubehagelige oplevelser

Ækvatorlinjen, kriminelle miljøer, VM guld og meget andet er på søstrenes liste over oplevelser.

- Det var bare rigtig urtygt. 

Sådan beskriver vinder Heidi Rasmussen en af destinationerne, hvor de to søstre var under optagelserne af TV2 programmet 'Først til Verdens Ende'.

Det hele var nemlig ikke bare en dans på roser, selvom Susie og Heidi Rasmussen klart har mest positivt at fortælle fra rejsen. 

Fed fodbold følelse 

Der var spænding til det sidste, da vinderen af TV2's program 'Først til Verdens Ende' skulle findes. 

De to nordjyske søstre Susie og Heidi Rasmussen var nemlig i tæt kapløb med brødrene fra Østjylland Nicolai og Christian - i hvert i fald på TV. I virkeligheden nåede de nordjyske søstre at se VM finalen mellem Argentina og Frankrig i byen, efter de ankom som de første til slutdestinationen. 

- Det var intet mindre end fantastisk. Alle var så glade og festede. Det var lige som dengang, Danmark vandt EM bare gange 20, fortæller søstrene. 

Første del af kampen så de på hotelværelset og en lokal restaurant, men præmieoverrækkelsen blev set på torvet med de lokale. 

Også søstrenes tur til et af verdens syvende vidundere Machu Picchu skinner klart igennem, men det er altså ikke det eneste. 

Søstrene oplevede nemlig noget, som de selv kalder fantastisk, og det var ikke en del af det, man så i programmet.

- Vi stod på ækvatorlinjen i Ecuador, og det var bare så stort og vildt imponerende, fortæller Heidi Rasmussen.  

quote Vi blev kaldt 'underdogs' så mange gange, at vi var nødt til at slå det op

Susie og Heidi Rasmussen

Utygt miljø

Men lige så fedt som Argentina og VM-guldet var, lige så ubehageligt var det at stå på busstationen i Atlanta. 

- Byen var rigtig fin, men greyhound busstationen udenfor centrum var et sted, hvor der blev handlet en del stoffer, og der var bare rigtig utrygt, fortæller søstrene, der også fortæller, at der lå et fængsel tæt på, hvor flere indsatte var kommet ud kort tid forinden. 

- Vores fotograf endte med at sige, at han ikke kunne lide at være der, så vi endte med at stille os i kø en time i forvejen til bussen, for at vi stod i nærheden af noget personale, forklarer de. 

Gennem hele programmet havde søstrene også udfordringer med små både, og det er også nogle episoder, som de husker tydeligt. 

Søde mennesker   

Søstrene lægger også vægt på, at de mødte mange forskellige mennesker på deres tur, og her havde de fleste noget til fælles. 

- Alle var så søde og venlige, det var helt vildt rørende at opleve, fortæller Susie Rasmussen. 

Og det er altså ikke kun menneskene på rejsen, som søstrene har fået positiv respons fra. 

- Alle har været så søde, efter vi kom hjem. Vi har kun fået positiv feedback, det er fantastisk, fortæller Susie Rasmussen. 

quote Det var lige som dengan, Danmark vandt EM bare gange 20,

Heidi og Susie Rasmussen

Især har søstrene fået en del beskeder omkring, hvor seje og modige de var. Og det er altså ikke kun fra venner og bekendte. 

- Vi har modtaget beskeder fra mange, der siger, at vi har inspireret dem, og at når vi kunne, så kan de også, fortæller søstrene.

- Vi er blevet kaldt 'underdogs' så mange gange, at vi var nødt til at slå det op, griner de og fortæller, at de nu godt ved, hvad det betyder.  

Beskederne har været en form for bekræftelse, for det er netop det, som søstrene ønskede at vise folk, da de tilmeldte sig. 

- Det er rørende, fordi vi netop gerne ville vise at på trods af sygdom eller alder, så er det bare med at springe ud i det og gøre det, fortæller Susie Rasmussen, der har uhelbredelig knoglemarvskræft. 

Oprettet løb til fordel for kræftens bekæmpelse

Netop Susie Rasmussens sygdomsforløb og sygdom har også resulteret i, at de to søstre har oprettet et løb ved navn 'Til Verdens Ende', som løbes i Nørresundby ved verdens ende, som det hedder. 

- Vi har fået lavet en fin medalje, hvor der står 'Verdens Ende' på, og Stine Rex kommer og varmer op, forklarer søstrene. 

Der er 600 pladser, som alle er udsolgt, og indtil videre har søstrene samlet mellem 30.000 og 40.000 kroner via en indsamling, som alle går til Kræftens Bekæmpelse. 





Seneste nyt

fra Nordjylland