Vender Mæhle hjem til AaB?
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Joakim Mæhles far kommer med klar udmelding.
Joakim Mæhle har de seneste år tryllebundet og spillet sig ind i mange danske fodboldhjerter.
Torsdag vandt han prisen som årets ambassadør. En pris, som en noget forbløffet dansk back fik tildelt af TV2 Nord i sin tyske klub Wolfsburg.
Joakim Mæhles far modtog torsdag aften prisen for sin søn til award showet Årets Nordjyde, som blev afholdt på Knivholt Hovedgård i Frederikshavn.
Efter prisuddelingen kunne TV2 Nords reporter ikke dy sig for at spørge om, hvorvidt Joakim Mæhle i fremtiden kommer til at trække AaB-trøjen over hovedet igen.
Meldingen, ja den var meget opløftende set med AaB-briller.
Tror du, det er realisk, han vender tilbage til AaB?
Ja, det tror jeg helt bestemt. Jeg tror ikke, han kunne tænke sig at spille andre steder, end i det nordjyske her. Det har han selv talt om, lød svaret fra Ole Pedersen, der er far til Joakim Mæhle.
Så Joachim Mæhle i en AaB-trøje...?
Det, tror jeg, bestemt ikke er utænkeligt. Nej, det tror jeg ikke, sagde faren.
Hvornår Far-Mæhle forventer, at den 26-årige søn vender hjem til Nordjylland, melder historien ikke noget om.