Vold eller ej? Kunde og ekspedient i uoverensstemmelse

En uoverensstemmelse mellem en kunde og en ekspedient udviklede sig - måske - til en voldssag tirsdag eftermiddag.

En patrulje fra Nordjyllands Politi blev tirsdag eftermiddag kaldt til en forretning i Aalborgs midtby hvor en uoverensstemmelse mellem en kunde og en ekspedient (måske) havde udviklet sig til en voldssag.

- Ekspedienten siger at kunden har slået ud efter ham, men det er kunden ikke enig i. Det er ord mod ord, og derfor skal vi have fat på noget overvågningsmateriale, der forhåbentlig kan klarlægge hændelsesforløbet, siger Christian Brick, der er kommunikationskonsulent ved Nordjyllands Politi.

Han var tirsdag med patrulje 19-03 rundt i det nordjyske. Fra patruljen berettede Brinck via det sociale medie Twitter om dagens hændelser.

Ekspedienten blev afhørt om hændelsen på i butikken hvor det hele fandt sted og den mulige gerningsmand indfandt sig senere på politigården i Aalborg hvor han blev afhørt.

Sagen er nu blevet overgivet til politiets sagscenter hvor man afventer de overvågningsbilleder, der skal klarlægge hvad der er op og ned.


Seneste nyt

fra Nordjylland