LIGE NU:

Gå ikke glip af årets show: Se Årets Nordjyde på alle platforme

Oplev Årets Nordjyde direkte - på den platform, der passer dig.

Otte nominerede kæmper onsdag aften om titlen som Årets Nordjyde og det er jer - nordjyderne - der bestemmer, hvem af de nominerede, der skal løbe med titlen, æren, den unikke statuette og de 50.000 kroner, der følger med.

Det hele afgøres i et stort gallashow i Musikkens Hus foran mere end 1000 publikummer, og det hele transmiteres naturligvis også ud i stuerne til jer.

Festlighederne begynder klokken 19.00, når vi på TV2 Nord Salto, på vores hjemmeside og på vores Facebook-side, sender direkte fra den røde løber i foyeren i Musikkens Hus. Vi møder nogle af de nominerede, dommerne og flere af de kendte gæster, der også er på plads i salen, når showet for alvor går igang.

Du bestemmer, hvem der vinder: Sådan stemmer du

Det sker klokken 19.45, og vi sender ligeledes det hele LIVE på Salto, her på hjemmesiden og på vores Facebook-side, hvor du i kommentarsporet kan heppe på den af de otte nominerede, du synes skal vinde.

Det er Morten Pedholt, der som aftenens vært styrer showet og selvom TV2 Nords erfarne vært sagtens kan underholde, har vi også allieret os med nogle af Nordjyllands bedste musikere. Showet i Musikkens Hus er udsolgt, men på Salto, her på hjemmesiden og på vores Facebookside kan du også opleve HUSH, Jacob Dinesen, Ivan Pedersen og Niels Hausgaard.

De otte nominerede kan du møde, ved at klikke på billederne herunder.