10 ting du måske ikke vidste om curling

Foto: Larry W. Smith, Ritzau Scanpix

Curlingklubberne ønsker sig flere medlemmer, og vinter-OL i Pyeongchang kan måske være med til at indfri deres drømme. Her er ti ting, du måske ikke vidste om sportsgrenen, der er Danmarks femtemindste.

Der er kun 840 aktive curlingspillere i Danmark, men i landets curlingklubber håber de, at klubben snart bliver lidt mindre attraktiv. Vinter-OL i Pyeongchang er i gang, og onsdag skal Danmarks to curlinglandshold i aktion for første gang.

De nordjyske curlingklubber i Aalborg og Frederikshavn er klar til at tage imod nye medlemmer, hvis du får smag for sporten, når den løber over din tv-skærm i de kommende uger. Det er med andre ord bare om at fatte sten og kost og komme ud på isen.

Læs også Curlingklubber higer efter medlemmer: - Alle vil prøve det, men få kommer igen

Er du stadig usikker på, hvad det der curling nu lige er for noget? Fortvivl ikke.

TV 2 SPORT's Claus Elming lavede under det seneste vinter-OL i Sochi i 2014 en lille guide, som gør det lidt nemmere at forstå sportsgrenen, der er Danmarks femtemindste målt på antallet af medlemmer, men som i 1998 sikrede os den hidtil eneste medalje ved et vinter-OL.

1. En kost er ikke en kost

Kosten har godt nok et kosteskaft, men hovedet har ikke meget med en normal kost at gøre. I stedet for hår har en curlingkost fået påsat en skumgummipude betrukket med bævernylon.

Når der fejes, varmer man isen op og nedsætter dermed friktionsmodstanden, hvilket får stenen til at glide længere. For at varmen fra kosten skal glide ned i isen og ikke op i luften er hovedet beklædt med sølvpapir, så al varme, der stiger op, sendes ned igen, og dermed får fejerne den maksimale effekt ud af deres anstrengelser.

2. Og kulørte lamper...

Stenen er lavet af granit. Har et håndtag og vejer ca. 20 kilo. Så langt er de fleste med. Men vidste du, at nutidens sten er højteknologiske med indbyggede magneter og kulørte lamper. Magneten reagerer på, om stenen bliver sluppet i tide. Spilleren, der sætter stenen (det hedder det), skal slippe den, inden den første røde linje på banen. Hvis stenen er sluppet i tide, tændes en lille grøn lampe. Hvis stenen er sluppet for sent, tændes en lille rød lampe. Hvis fejerne ser, at den røde lampe er tændt, skal de selv tage stenen ud af spil, inden den rammer nogle af de andre sten. Og så bonusinfo: Hvis lamperne blinker, er stenen ved at løbe tør for batteri!

3. Tapemåtten

Det er meget vigtigt, at isen er så reel som muligt.

Det betyder selvfølgelig, at den skal være frosset så ensartet som muligt over det hele og ikke må hælde den ene eller den anden vej.

Fremmedelementer som små stykker papir, jord eller tøjfryns kan have stor indvirkning på, hvordan stenen bevæger sig, og derfor er det vigtigt, at der ikke kommer sådanne på isen.

Inden spillere, trænere, fotografer, officials mm. går på isen skal de derfor træde på en stor tapemåtte, der fjerner diverse uønskede materialer. Trickery, trickery...

4. En ordentlig sæk

Alle kampe indledes med en indmarch, hvor holdene kommer gående ind anført af et skotsk sækkepibeorkester, der spiller melodien Scotland The Brave (som du helt sikkert kender).

Spillet blev opfundet i Skotland, og som en hyldest til spillets oprindelsesland bliver samtlige kampe ved EM, VM og OL åbnet med toner fra sækkepiber. Tommy stod og rockede med i vores kommentatorboks i aftes, da indmarchen blev øvet. Det er STORT i curlingkredse!

5. Nu stopper du..

På kosten er der monteret et stopur. Det er et speciallavet stopur, hvor holdet kan måle tid mellem forskellige afstande på banen.

En normal tid fra den første røde linje til bulls eye i den store cirkel er 23 sekunder. Banerne her i Sochi er på 24-25 sekunder og altså langsommere, ik...?. WRONG, Elming. De er hurtigere... Meget forvirrende. Men det har noget at gøre med, at man skal sætte stenene langsommere, fordi de glider bedre, og isen er altså hurtigere.

6. En reservetjans

Et curlinghold har fire curlere med på banen, men består af fem spillere (og selvfølgelig en træner mm.). Den femte spiller har forskellige opgaver. F.eks. at teste sten sammen med træneren. Når de fire startere har overstået deres træning eller kamp, går reserven sammen med træneren ud og træner sten til den næste dags kamp. Holdet ved på forhånd, hvilken bane de skal spille på, og hvilken farve sten de skal spille med. Så afprøver reserven alle stenene og ser, om de opfører sig forskelligt. Hver sten har et nummer og så tages der noter. Rød Sten 3 har så og så meget curl. Rød Sten 6 er så og så hurtig. Jo, jo, det er videnskab, det her.

7. Nul point er bedre end et

Øhhh what... Min barnelærdom fra Boule eller Boccia siger mig, at det gælder om at komme tættest på den lille kugle (eller i curling midten) med så mange af de store kugler som muligt (sten i curling). Men sådan forholder det sig ikke altid. Hvis man selv har sidste sten og der ikke ligger nogen sten i huset (de tre cirkler, hvor der kan scores point), så sender man den sidste sten gennem huset i stedet for at tage det nemme point, der ligger lige til højreskøjten. Hvorfor? Fordi man bevarer retten til sidste sten, hvis en “ende” slutter uden scoring. Kort fortalt gælder det om at kunne tage point fra modstanderne, når de har sidste sten, eller kun lade dem få et point og derved selv få retten til sidste sten i næste ende. Ligger man til kun at kunne score ét point i en ende, hvor man selv har sidste sten, spiller man den igennem og håber på, at man i næste ende selv kan score to eller flere point.

8. Varm på is

Isen i Sochi ligger ovenpå et betongulv, der kan nedkøles. Først er gulvet blevet nedkølet til minus 6 grader, hvorefter der er blevet lagt is ovenpå. Præcis lige som i ishockey, så bliver isen slidt, og der skal laves ny is for at stenene kan glide så rent som muligt. Til dette formål bruges en mini-udgave af den store ismaskine fra ishockey, som kaldes for Ice-Boss eller Ice-King afhængig af mærket. Isen er ikke flad, som man skulle tro, men består derimod af en masse hårdtfrosne bobler, der minder meget om helt fint bobleplast. Når der så skal laves ny is, sprøjter de 60 grader varmt vand på i helt, helt fine dråber. Dermed fryser dråberne langsommere og finere, end hvis vandet var iskoldt. Kom ikke og sig, du ikke lærer noget i dag...

9. Finalesten

Da de danske damer var færdige med at træne i dag (søndag, red.), talte de meget om, at især de gule sten på Bane B opførte sig anderledes end stenene på de tre andre baner.

Som forklaret i Punkt 6 tager holdene noter omkring de forskellige stens beskaffenhed, så de ved præcis, hvordan en given bane/farve/nummer-sten skal spilles. Undervejs i turneringen kan spillerne opleve, at de får favoritsten, og når de så kommer til semifinale og finale, kan de udvælge, hvilke sten de vil benytte. Eksempelvis får Danmark måske de røde sten i en finale og må så vælge frit fra alle baner, måske sten 1 fra Bane A, igen fra bane B, Alle sten fra Bane C, og sten 2,5 og 6 fra bane D. Pænt nørdet, ikke?

10. Sten dikterer curlingmoden

Hvem fanden er Sten? Når de danske spillere går på isen, er de altid ens klædt. Det lyder vel egentlig meget naturligt. Det er man også i alle andre sportsgrene. Men i f.eks fodbold dikteres landsholdets spilledragter af modstandernes farver og af, om man spiller ude og hjemme. I OL er der ingen hjemmebane, så hvem er det, der bestemmer, hvilke farver de danske spillere skal tage på? Er det skipperen? Er det sportschefen? Er det tøjsponsoren? Nej, det er stenfarven. Hvis Danmark spiller med lyse sten, så har de mørke trøjer på, og hvis Danmark spiller med mørke sten, så har de lyse trøjer på!

Og Norge... ja, de spiller bare i sjove hatte og grimme knickers...

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord