106-årige Johanne mindes befrielsen: - Det var en stor dag

06:03

Dagen i dag vil altid have en særlig betydning for Danmark. Den 4. maj 1945 var dagen, hvor vi blev befriet fra den tyske besættelse.

Foto: Michael Schmidt Thomsen

1 af 2

Johanne Marie Polnowic var lige fyldt 35 år, da Danmark blev befriet fra den tyske besættelse.

Selvom det efterhånden er mange år siden, at Danmark igen blev frit, kan 106-årige Johanne Marie Polnowic udmærket huske den 4. maj 1945.

- Det var en stor dag, en meget stor dag. Det var da sådan, at alle folk var ude for at se sig omkring, for de skulle se, hvad der blev flaget for, mindes den 106-årige plejecenterbeboer fra Øster Brønderslev.

Heller ikke den pensionerede politibetjentErik Lottrup fra Vestbjerg på 98 kan slippe minderne om befrielsen for nu 71 år siden.

- Man kan da ikke passere den dag uden at mindes det, der skete den dag og så glæde sig over, at Danmark blev frit, siger Erik Lottrup.

Man kan da ikke passere den dag uden at mindes det, der skete den dag og så glæde sig over, at Danmark blev frit

Erik Lottrup var politibetjent i Aalborg, da det blev annonceret, at Tyskland havde overgivet sig. På befrielsesdagen 2016 tænker han tilbage på nogle særdeles hektiske timer som betjent blandt euforiske nordjyder.

- Ingen mistede livet den 4.-5. maj. Alt gik, som det skulle – stille og roligt. Der var godt nok lidt optøjer, og nogen af de unge var lidt vildere end nogen af de ældre, men sådan er livet jo, siger den pensionerede betjent.

Johanne Marie Polnowic kan sammen med sin søn tænke tilbage på den 5. maj 1945. Dengang var sønnen otte år gammel. 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord