20 efterskoleelever til Nigeria

Mandag tager eleverne på Horne Efterskoles kulturlinje, horneXplorer, for fjerde gang til venskabsskolen i Nigeria. Holdet har penge til at opsætte solceller til et vandtårn og bygge en kirke i en landsby for spedalske.

<b>Fra Horne til Nigeria</b>
- Det er en rejse, der både gør noget for mig personligt, men også for min fremtid. Vi får lov til at opleve Nigeria på en unik måde, fordi vi skal gå i skole og bo sammen med de nigerianske elever i 14 dage, siger elev på holdet, Sofie Nørgaard, og fortsætter:
- Vi håber, vi får en masse nye venner og får lov til at se, at lykke ikke kun er materielle ting. Måske kan vi en dag gøre gengæld og invitere de nigerianske unge herop.

<b>En på opleveren</b>
Holdet skal bl.a. ud at besøge en landsby for spedalske, møde ærkebiskoppen, bestige et bjerg og i audiens hos høvdingen i Yola.

<b>Penge til vandtårn og kirke</b>
Forud for turen, har de skaffet 98.000 kr. ved forskellige projekter:
Giv en dag, hvor alle skolens elever arbejdede en dag - 83.000 kr.
Giv en flaske - indsamling af tomme flasker på skolen - 5.000 kr.
Giv en dukke - indsamling af gamle legesager til nigeriansk børnehjem.

Pengene skal bruges til at opsætte solceller, til at drive pumpen på det vandtårn, som eleverne på Horne sidste år tjente til, og også til at færdigbygge den nye kirke i spedalsklandsbyen.

Læs hele rejseprogrammet på holdets hjemmeside www.hornexplorer.dk

Flere nyheder fra TV2 Nord