21 vanrøgtede hunde nær Aars

02:54

ARKIVFOTO Foto: TV2/Nord

1 af 2

21 hunde af en lille race skulle ifølge Dyreværnet have gået uden mad og vand i flere dage i en kennel nær Aars.

Dyreværnet har modtaget en anonym anmeldelse om, at hundene på kennelen skulle være opbevaret i bure i en lade, hvor de er kolde, våde og beskidte. De er derudover hverken blevet vaccineret eller have fået ormekur. Dyreværnet anmeldte det til Nordjyllands Politi i fredags, og Nordjyllands Politi så stedet an i mandag morgen.

Dyreværnet har af ejerne fået lov til at tage 14 af hundene, som de vil prøve at redde. Ejerens søn har taget resten.

Hos Nordjyllands Politi kan man bekræfte, at man har modtaget en anmeldelse, og at man har tilset kennelen mandag.

- Omstændighederne er ikke i orden, siger vagtchef Per Vagn Nielsen til TV2/Nord.

Dyrekennelen stopper efter ejerens eget ønske af "familiære årsager", ifølge Nordjyllands Politi.

- Det bliver løst sådan i første omgang. Vi ved ikke, om vi vil gøre mere, siger vagtchef Per Vagn Nielsen til TV2/Nord.

Flere nyheder fra TV2 Nord