25 procent af byrødderne genopstiller ikke

Foto: TV2/Nord

Minimum 80 af de 326 pladser i nordjyske byråd og regionsrådet får nye ansigter.

Når stemmerne efter valget 19. november er talt op, vil mindst en fjerdedel af de nordjyske byrådsmedlemmer og regionsrådsmedlemmer være nye. 80 af de 326 nuværende folkevalgte er nemlig ikke at finde på stemmesedlerne til det snarlige valg. Flere af de 80 er afgået ved døden i løbet af den nuværende periode, men langt de fleste træder "blot" ud af politik.

Nogle af kendte navne, der ikke vil være at finde på stemmesedlerne rundt om i det nordjyske, er:

Bent Bjørn, Læsølisten, Læsø

Paul Rode Andersen, SF, Frederikshavn

Erik Sørensen, Socialdemokraterne, Frederikshavn

Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti, Frederikshavn

Kim Christiansen, Dansk Folkeparti, Mariagerfjord

Anne-Dorte Krog, løsgænger, tidligere SF, Aalborg

På listen nedenfor, kan du se hvor mange pladser i de respektive byråd, der bliver forladt.

Regionen: 10/41

Thisted: 5/27

Morsø: 6/21

Jammerbugt: 3/27

Vesthimmerland: 3/27

Rebild: 5/25

Mariagerfjord: 10/29

Aalborg: 9/31

Brønderslev: 6/31

Hjørring: 9/31

Frederikshavn: 10/31

Læsø: 4/9

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord