30.000 liter gylle løbet ud af tank

Beredskabscenter Hjørring er igang med at sørge for, at gylleudslippet i det lille åløb i Bindslev ikke strømmer videre ned i Uggerby Å. Foto: Per Frank Paulsen

Kort før middag er der sket et større gylleudslip i Bindslev. En del af gyllen er endt i en bæk, der løber ud i Uggerby Å. Nu skal bækken tømmes for vand. Opdateret kl. 13.35.

30.000 liter gylle er kort før tirsdag middag løbet ud ved i et åløb i Bindslev, der løber ned i Uggerby Å.

Det er ifølge Beredskabcenter Hjørring kun en mindre del af udslippet, der er endt i åløbet. Alligevel skal åløbet drænes for vand. Det er lykkedes beredskabscentret  at få stoppet gennemstrømningen af gyllen, sådan at man forhindrer, at udslippet breder sig til Uggerby Å.

Gyllen stammer fra en gylletank, der stod på en ejendom i nærheden.
Det var en hurtig indsats fra landmanden, der forhindrede den helt store forurening. Det lykkedes ham nemlig at spære en grøft og dermed forhindre, at en stor del af gyllen løb ud i bækken.

Hjørring Kommune har foretaget målinger i Uggerby Å, og det ser ikke ud, som om, der er sket nogen nævneværdig forurening.

Flere nyheder fra TV2 Nord