31-årig hørte stemmer

Den 31-årige mand fra Sæby, der i retten i Hjørring står tiltalt for drabet på den kun 17-årige Monika Olsen sidste år, forklarede at han kort tid inden drabet hørte stemmer i sit hoved der fik ham til at dræbe.

Den 22. maj tidligt om morgen sidste år trængte den 31-årige mand ind i Monika Olsens lejlighed i Cathrinestræde i Hjørring, og dræbte hende med adskillige knivstik.

Kort tid forinden havde han hørt stemmer i sit hoved, i form af en strofe fra en John Lennon sang, Working Class Hero: "You must learn to smile as your kill".

Den 31-åriges forklaring i retten blev gennemført med stor hjælp fra politirapporten, idet den 31-årige ikke mente sig i stand til at huske noget fra drabsnatten. Ifølge ham selv fordi han var fuld og påvirket af stoffer på gerningstidspunktet.

Anklageren fremlagt dog resultatet af en blodprøve som viste at den 31-årige på gerningstidspunktet ikke var mere fuld end at han f.eks. lovligt kunne køre bil.

Den 31-åriges forklaring i retten blev flere gange afbrudt. Først fordi den 31-årige ønskede en pille, og da den ikke virkede, ønskede han at få en indsprøjtning.


Seneste nyt

fra Nordjylland