Idømt 5 års fængsel: Var i besiddelse af 3,5 kilo amfetamin

Arkiv Foto: Bax Lindhardt, Ritzau Scanpix

En mand fra Gundersted skal fem år i fængsel for besiddelse af 3,5 kilo amfetamin og 8340 piller.

En 38-årig mand er mandag blevet idømt fem års fængsel ved Retten i Aalborg for besiddelse af 3,5 kilo amfetamin og 8340 piller til videresalg.

I juni fik politiet et tip om, at manden ville komme til McDonald’s i Haverslev. Det fik politiet til at rykke ud, og da manden ankom, fandt de 341 gram amfetamin og piller af typen bensedin i bilen.

Efterfølgende blev mandens adresse i Gundersted ransaget, og her fandt politiet yderligere 3,2 kilo amfetamin og 6030 piller af typen rivotril.

I retten tilstod manden alle forhold. Han ville dog ikke fortælle, hvem han havde købt stofferne af, og hvem han skulle sælge dem til.

Det fortæller anklager Kim K. Kristensen.

Den 38-årige blev idømt fem års fængsel. Han modtog dommen.

Læs også Snuppet på McDonald’s: Fængslet for besiddelse af fire kilo stoffer

Flere nyheder fra TV2 Nord