40.000 til Hirtshals Boldklub efter millionskifte

Hirtshals Boldklub står til at modtage 40.000 kroner, efter en af deres tidligere spillere er blevet solgt til norske Viking.

Den tidligere Hirtshals Boldklub-spiller Patrick Pedersen er torsdag blevet solgt fra islandske Valur til den norske Tippeligaklub Viking for et millionbeløb.

Angriberen spillede for Vendsyssel FF, før han skiftede til Valur, men han fik sin fodboldopvækst hos Hirtshals Boldklub. Begge nordjyske klubber står til at modtage en lille procentdel af millionbeløbet.

Hos Hirtshals Boldklub er der stolthed og glæde over Patrick Pedersens skifte.

- Som jeg har regnet mig frem til, får vi 40.000 kroner. Det er selvfølgelig et relativt lavt beløb, men vi er super glade for Patricks skifte, siger formand for Hirtshals Boldklub, Jesper Vandsted, til TV2/Nord.

- Vi har altid været klar over Patricks talent, men at han ville komme så langt som i dag, havde vi nok ikke regnet med, fortæller den glade formanden videre.

Det er første gang, at Hirtshals Boldklub modtager et pengebeløb for en af deres tidligere spillere.

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland