49-årig kørte med kæmpe brandert

Kvinde blev set sligre rundt på mortorvejen.

Nordjyllands Politi blev ved 22-tiden onsdag aften gjort opmærksom på en noget usikker kørestil hos en bilist på motorvej E45 ved Hjallerup.

- Vi kører derop ad og finder bilen holdende i nødsporet. Her har den 49-årige kvindelige chauffør sat sig til at sove, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg.

- Hun blæser alkometeret op på 3,22 promille, så hun står til fængsel og en længere frakendelse af kørekortet, fortsætter han.

Kvinden har brugt natten i detentionen og vågner formentlig op til alvorlige tømmermænd.


Seneste nyt

fra Nordjylland