51 straffet for spirituskørsel

Hele 51 nordjyske bilister blev stoppet med spiritus eller narko i blodet, da Nordjyllands Politi var på razzia.

51 bilister måtte sande, at de nok skulle have taget en taxi eller i det mindste have ventet med at køre en tur. De blev nemlig sigtet af Nordjyllands Politi for at køre spiritus- eller narkopåvirket.

- Resultatet er skræmmende. Når vi kan sigte så mange personer på en lille uge, har vi en udfordring, siger vicepolitiinspektør Ole Juul Schmidt til nordjyske.dk.

I alt har politikredsen skrevet 229 sigtelser for spirituskørsel siden 1. juni, og det skyldes ifølge Ole Juul Schmidt blandt andet det gode vejr og de mange sommerfester.

Vicepolitiinspektøren forventer, at problemet eskalerer i uge 29, hvor der normalt bliver taget omkring 100 spiritus- og narkopåvirkede bilister i landsdelen.

Du kan læse TV2/Nords artikel fra, da razziaen var i gang her.

Flere nyheder fra TV2 Nord