59-årig mand forsvundet i Frederikshavn

En 59-årig mand fra Frederikshavn forsvandt i aftes. Han gik en tur med hunden og kom ikke tilbage. Politiet har søgt hele natten efter manden med hunde.

Politiet vil gerne høre fra folk, der har set den 59-årige mand omkring odinsvej i det vestlige Frederikshavn.

Manden er 59 år gammel. Kraftig af bygning og han har mørkt, gråsprængt hår. Da han forlod sit hjem ved 18-tiden i aftes havde han cowboybukser og en lyseblå vindjakke på. Med sig havde han en lille sort hund, af racen pomeraner og han gik med stok.

Den forsvundne havde været utilpas i et par dage og politiet frygter, at manden har fået det dårligt på sin gåtur.

Nordjyllands politi i Frederikshavn vil gerne høre fra folk, der har set noget til manden. Politiet kan kontaktes på telefon 96 22 14 48.