64-årig begravet under skorsten

En arbejdsulykke kostede i formiddag en 64-årig mand livet på Mors. (Arkivfoto) Foto: TV2/Nord

[size=2]En mand er død ved en arbejdsulykke på Limfjordsøen Mors. Han fik en skorsten ned over sig. [/size]

En 64-årig mand døde i dag ved en arbejdsulykke på Mors. Han fik en skorsten ned over sig, da han var beskæftiget med at rive den ned.
- Manden kommer fra lokalområdet, oplyser vagtchef Carsten Henriksen, Midt- og Vestjyllands Politi.
Ulykken skete kort efter klokken 11 mandag formiddag, mens manden arbejdede med nedrivningsarbejde på en mindre ejendom på Strædet i Vester Assels på det sydlige Mors.
På byggepladsen var en skorsten væltet ned over manden, der blev livsfarligt kvæstet, da han fik hele underkroppen begravet.
Han blev indlagt på sygehuset i Thisted, hvor det ikke lykkedes lægerne at redde hans liv.
Efter arbejdsulykken er Arbejdstilsynet nu rykket ud for at lave en undersøgelse af omstændighederne omkring den nedstyrtede skorsten.
/ritzau/

Flere nyheder fra TV2 Nord