90 km i timen på landevejen

Forsøg med 90 kilometer i timen startes i morgen onsdag den 13. april på strækninger ved Hirtshals og Viborg.

Vejdirektoratet åbner for de første to strækninger, der indgår i det treårige forsøg med differentierede hastigheder på 90 km/t på udvalgte dele af hovedlandevejsnettet. 

- Det er min forventning, at der med dette forsøg kommer en større respekt for hastighedsgrænserne i befolkningen, når den skiltede hastighed stemmer bedre overens med bilisternes forventninger og oplevelse af vejens forløb, siger Transportminister Hans Christian Schmidt i en pressemeddelelse.

Der indgår i alt cirka 100 kilometer hovedlandevej i forsøget. Vejene, der indgår i forsøget, er udvalgt med udgangspunkt i, at det er strækninger med en lav ulykkesfrekvens, hvor der i forvejen bliver kørt med høj hastighed. 

Forsøget løber over tre år og i perioden frem til sommerferien planlægges det, at i alt 10 strækninger landet over skal få differentierede hastigheder.


Seneste nyt

fra Nordjylland