AaB kæmpede flot men forgæves

Foto: TV2/Nord

AG København var for stor en mundfuld for et ellers godt kæmpende AaB Håndbold.

AaB Håndbold var i første halvleg tæt på at ryste fundamentet over den nye danske håndboldgigant AG København. AGK-træner Klaus Bruhn Jørgensen måtte tale med store bogstaver i en timeout, hvor AaB førte med fire mål.

Men AG København fik mere styr på forsvaret og kunne gå til pause med uafgjort 13-13.

I anden halvleg kom forskellen på de to holds bredde til udtryk og AG København trak fra til en sikker sejr på 31-26.

I næste runde i ligaen venter endnu en svær opgave, her er modstanderen rækkens nummer to fra Aarhus.

Den kamp spilles i Gigantium lørdag klokken 14.30