Det bliver intet mindre end slaget om Jylland, der åbner AaB's superligasæson.
Når superligasæsonen 2012/2013 skydes i gang, bliver det med den jyske klassiker mellem AGF og AaB. Århusianerne tager imod i premierekampen, som endnu ikke har fået fastsat en dato, men som spilles en af dagenen mellem 13. og 16. juli.
Første hjemmekamp bliver runden efter mod Brøndby, som floppede fælt i sidste sæson, og derefter venter i de to næste kampe sølv- og guldmedaljevinderne fra henholdsvis FC København og FC Nordsjælland.
AaB-spillerne er lige nu på sommerferie. Træningen genoptages 18. juni, hvorfra der altså er en måneds opstart, inden første superligakamp.