AaB sikkert videre

AaB Floorball vandt sikkert pokalkampen mod ligaoprykkerne fra Århus FS med 14-4.

Samtlige perioder blev vundet, og derfor endte det også med en komfortabel sejr til det nordjyske floorball-hold over østjyske Århus FS.

Klubben fremhæver selv den kun 17-årige målmand Jonas Jensen samt Nicklas Knøsen, der scorede fire mål og lavede én assist, og debutant Piotr Kostela, der sørgede for tre mål.

Sejren var markant bedre end sidst de to hold mødte hinanden - for bare 14 dage siden. Her vandt AaB nemlig "kun" med 8-4.

Efter succesen i pokalen tager AaB Floorball til en træningsturnering til Harzen i Tyskland. Her venter tre modstandere nordjyderne.


Seneste nyt

fra Nordjylland