AaB til Esbjerg med Olfers

Steve Olfers er for første gang i år med i AaB-truppen, når holdet torsdag aften gæster Esbjerg.

<b>Første kamp i 2009</b>
Hollandske Steve Olfers har ikke været i aktion for AaB siden udekampen i UEFA Champions League mod Manchester United den 10. december.

<b>Træneren vil vinde</b>
Cheftræner Magnus Pehrsson glæder sig over, at man i den seneste kamp holdt modstanderen fra at score.

- Vi har ikke vundet i nogle kampe nu, og det skal vi helst have lavet om på i morgen. I opgøret mod Vejle var det positivt for os, at vi holdt nullet bagude, men offensivt var det ikke godt nok, og mod Esbjerg skal vi præstere bedre fremad banen.

<b>Pehrsson om Esbjerg</b>
- Esbjerg er et meget hårdtarbejdende hold, og dermed kræves det samme af os. Esbjerg råder samtidig over en række hurtige spillere i front, og de er meget direkte i deres spil og gode til hurtigt at komme frem til chancer. For vores vedkommende håber jeg, at vi kan få gang i vores spil og vores dybdeløb, som vi så det mod Brøndby for en uge siden, siger Magnus Pehrsson.

<b>Truppen mod Esbjerg</b>
Michael Beauchamp, Kjetil Wæhler, Steve Olfers, Andreas Johansson, Thomas Augustinussen, Luton Shelton, Siyabonga Nomvethe, Kasper Bøgelund, Caca, Marcus Tracy, Kasper Risgård, Thomas Enevoldsen, Jens-Kristian Sørensen, Patrick Kristensen, Kenneth Stenild, Ronnie Schwartz, Daniel Christensen og Simon Sloth.

<b>Skader</b>
Karim Zaza, Michael Jakobsen, Anders Due, Jeppe Curth, Lasse Nielsen og Henrik Dalsgaard.