Aabybros børn fik besøg af Det Kongelige Teater: - Det er en fantastisk oplevelse

00:50

Det Kongelige Teater har valgt at flytte flere af sine forestillinger ud i landet, så skoleelever i hele Danmark stifter bekendtskab med teatret.

Der er langt fra Nordjylland til Det Kongelige Teater i København.

Ikke desto mindre har flere operasangere taget turen hele vejen til Kultur- og Erhvervscenter Jammerbugt i Aabybro, hvor elever fra flere lokale skoler kunne opleve opera og teater i verdensklasse.

- Det sjove ved at spille for børn, det er, at der kontant afregning. Børn er ikke skolet i, hvordan man opfører sig på et teater. De forholder sig bare til det, der sker. Vi har været ude for, at nogen siger, "jeg hader ham der", og så må man bare forholde sig til det, siger Frederik Rolin, operasanger hos Det Kongelige Teater. 

- Der er nogen, der begynder at græde, nogen der griner, eller nogen der skal tisse. Og det er faktisk ret fantastisk, for man oplever det ikke ved det gængse operapublikum. Man lærer utrolig meget af det som sanger. 

01:12

Frederik Rolin, operasanger hos Det Kongelige Teater i København.

Luk video

Eleverne fik lov at opleve operaen Papageno og Papagena, som er bygget op om Mozarts verdenskendte opera Tryllefløjten. 

Og selvom det var en anderledes oplevelse for skoleeleverne, var det helt sikkert et hit. 

- Jeg synes, det var sjovt, fordi de sang meget i stedet for at snakke. Jeg synes, det er flot, at de kommet hele vejen herop for at vise os et stykke. Det er sødt af dem, siger Hjalte Hartmann Andersen, der går i 3.z på Aabybro Skole. 

Er det noget, du selv kunne tænke dig at prøve på et tidspunkt?

- Nej, for jeg tror ikke, jeg kommer til at få en god stemme. Jeg er begyndt at blive hæs. 

- Jeg synes, det var godt, og at det var godt fundet på. Jeg synes, de sang godt, og det er vildt, at de lært det, siger Marie Panduro, der også går i 3.z på Aabybro Skole. 

00:48

Hjalte Hartmann Andersen er elev i 3.z på Aabybro Skole.

Luk video

Flere nyheder fra TV2 Nord