Aalborg Håndbold får ny målmand

Den islandske landsholdsmålmand Aron Edvardsson kommer til Aalborg Håndbold. Her har han fået en etårig kontrakt.

Aalborg Håndbold har fået en ny mand til at vogte målet. Det er den 26-årige Aron Edvardsson, som er landsholdsmålmand på Island. Aron Edvardsson har en kontrakt med Aalborg Håndbold på et år.

- Aron er en fuldgod erstatning for Westphal. Han minder både i spillestil og størrelse en del om Westphal og bliver en god makker til Andreas Palicka i målet, siger Jan Larsen, direktør i Aalborg Håndbold.

Aron Edvardsson har i de seneste to sæsoner spillet i den svenske liga for Eskilstuna Guif. Han tager over i målet for Søren Westphal, som er blevet opereret for en skade i korsbåndet.

- Jeg ser frem til at spille i den danske liga og være med på et hold, der altid er med i toppen af dansk håndbold, ligesom vi skal deltage i EHF Cuppen i næste sæson, siger Aron Edvardsson.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord