TV2 Nord

Aalborg Havn skal vurderes

Nu skal der sættes en pris på de grunde og arealer, som Aalborg Havn A/S ejer. Dermed skulle en ny havnesag, hvor der er mistanke om for billigt salg, kunne undgås.

- Vi vil gerne have så præcis en værdi af vores arealer som muligt af hensyn til de nye investeringer, vi overvejer, siger formand for Aalborg Havn A/S, Henning G. Jensen til TV2/Nord.

Aalborg Havn A/S kom sidste år ud i et større stormvejr efter at have solgt området Østre Havn til entreprenørfirmaet Enggaard for 44 millioner kroner. Flere eksperter har siden hen vurderet, at salget var op mod 500 millioner kroner for billigt.

Lige nu undersøger Konkurrencestyrelsen sagen, og en uafhængig vurderingsmand skal vurdere, om salget af området har været for billigt.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto