Aalborg kåret som Europas lykkeligste by

00:36

Aalborg er ifølge Europakommisionen den lykkeligste by i Europa

Foto: TV2 Nord

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

1 af 3

72 procent af aalborgenserne betegner sig som meget tilfredse med livet helt generelt. Det gør Aalborg til den gladeste by i Europa.

Europas gladeste byer

  1. Aalborg
  2. København
  3. Reykjavik
  4. Zurich
  5. Graz
  6. Oslo
  7. Malmø
  8. München
  9. Wien
  10. Newcastle
  11. Belfast
  12. Rotterdam
  13. Cardiff
  14. Gronningen
  15. Antwerpen
  16. Stockholm
  17. Amsterdam
  18. Manchester
  19. Essen

Aalborg overgår storbyer som Amsterdam, Stockholm, München, Reykjavik – og København – når det kommer til at huse de mest lykkelige borgere i Europa. Det skriver det britiske nyhedssite Business Insider.

Det er Europakommissionen, der har undersøgt, hvor tilfredse borgerne er med deres byer. Her har de spurgt til tilfredsheden med blandt andet offentlig transportmidler og sportsfaciliteter i byen. Men i undersøgelsen har man også spurgt, hvor glade folk er med det liv, de lever.

72 procent af aalborgenserne svarer i undersøgelsen at de generelt er meget tilfredse med deres liv, mens 24 procent svarer, de er tilfredse.

Business Insider fremhæver byens symfoniorkester, et verdensklasse universitet og den smukke havnefront som nogle af de ting, som kan være med til at gøre byens borgere glade og tilfredse.

Men hos AaB mener man, at noget af tilfredsheden må komme fra stadion.  

Da Europakommisionen i 2013 lavede samme undersøgelse toppede Aalborg også listen. Her vandt havnebyen titlen som den by, der var bedst at bo i

Flere nyheder fra TV2 Nord