Rødovre har fået rigtig godt styr på nordjyderne, selvom der var klasseforskel på de to hold i grundspillet.
Tirsdag aften tabte Aalborg Pirates overraskende 4-1 på hjemmebane i den tredje kvartfinale mod Rødovre. Dermed fører sjællænderne med 2-1 i kampe, og vinder de også det næste opgør har de reelt matchbold.
Også Frederikshavn White Hawks tabte deres tredje kvartfinale mod Odense. Kampen endte 5-3 i Odenses favør, men Frederikshavn fører stadig 2-1 i kampe.