Aalborgensisk storsejr i lokalopgør

Aalborg Pirates kunne forlade udebanen i Frederikshavn efter en forrygende sejr i lokalopgøret mod Frederikshavn White Hawks,

Ishockeyholdet Aalborg Pirates gav deres rivaler Frederikshavn White Haws gevaldigt baghjul, da de torsdag aften mødte dem i et lokalopgør på udebane. Topholdet i Metalligaen hev en sejr hjem på 4-0.

Høgene fra Frederikshavn var egentligt først til at sikre en stor mulighed, men desværre for dem missede de chancen. Derfra gik det ned ad bakke for Frederikshavn White Hawks, der med et par udvisninger før første periodes udløb gav Aalborgenserne en overtalsfordel, der sikrede Aalborg Pirates føringen med 1-0. 

I anden periode lykkedes det henholdsvis Højbjerg og McDonough at skyde pucken i mål, og det bragte Aalborg Pirates foran 3-0. I tredje periode lykkedes det Quenneville at sikre sejren på 4-0, da han fem minutter før tid lavede det sidste mål. 

Klokken 19 fredag aften spiller de to lokalhold igen mod hinanden - denne gang i Gigantium - , og så må vi se, om det lykkes Frederikshavn White Hawks at få revanche. 


Seneste nyt

fra Nordjylland