Luksus for 18 millioner: Aalborgs dyreste villa kan nu blive din

Villaen kan prale af egen pool med jacuzzi, fitnessrum og kæmpe akvarie. Den er lige nu til salg hos ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen.

Hvis du ligger inde med 18 millioner kroner, du alligevel ikke vidste, hvad du skulle bruge til, så kommer her en oplagt mulighed.

En arkitetkttegnet luksusvilla med egen pool med jacuzzi, fitnessrum med sauna, udsigt til Limfjorden og et boligareal på 292 kvadratmeter er netop sat til salg - til den nette sum af 17.995.000 kroner.

Det gør den til Aalborgs absolut dyreste villa, som netop nu er udbudt til salg.

 
 
Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen

Kvadratmeterprisen løber op i godt 61.600 kroner, hvilket er noget over gennemsnittet for Aalborg, hvor husene i første kvartal blev solgt for 22.500 kroner pr. kvadratmeter.

Den svinedyre villa er til salg hos ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen, der blandt andet fremhæver køkkenet som “realiserer alle madentusiastens drømme”.

Er du blevet fristet til at købe villaen - eller er du bare nysgerrig - så kan du se mere til den her: Se Aalborgs dyreste villa - eller bladre længere ned i denne artikel.

 
 
Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen
 
 
Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen
 
 
Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen
 
 
Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen
 
 
Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen

Seneste nyt

fra Nordjylland