TV2 Nord

AAU-professor forgangskvinde for kvindelige ingeniører

En kvindelig professor fra Aalborg Universitet har fået Ingeniørforeningens Agnes & Betzy-pris. Blandt andet fordi hun er forgangskvinde for kvindelige ingeniører

Ingeniørforeningens Agnes & Betzy-pris går i år til professor Karen G. Welinder fra Aalborg Universitet.

Karen G. Welinder er valgt, fordi kvinder i den teknisk-naturvidenskabelige forskningsverden er en mangelvare.

På det punkt har Institut for Kemi, Miljø og Miljøteknologi på Aalborg Universitet lagt sig i overhalingsbanen sammenlignet med lignende institutter herhjemme. Karen G Welinder har været professor på instituttet i ti år.

- Vi tror, der er ligestilling i Danmark, men kvinderne er underrepræsenterede på forskningsområdet, i de politiske beslutningsprocesser og i bestyrelserne. Kort sagt, der mangler kvinder i toppen af Danmark, siger Helle Petersen, formand for Ingeniørforeningens kvindeudvalg, i en pressemeddelelse.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord