Ældre kvinde afviste tricktyv

En ældre kvinde lod sig ikke narre af en tricktyv, der foregav at være en hjemmehjælper.

Omkring klokken 13.50 ringede en dame med sydeuropæisk udseende på den 81-åriges dørklokke på Findsvej i Frederikshavn.

Da den ældre kvinde åbnede døren, udgav tricktyven sig for at være hjemmehjælper og prøvede at gå indover dørtærskelen. Men den 81-årige blev mistænksom og afviste straks tricktyven, der forlod boligen.

Politiet blev efterfølgende tilkaldt, men de har endnu ikke fået fat på den formodede tyv.


Seneste nyt

fra Nordjylland