Afgørelse på kartoffeldrab er udsat

Foto: Per Frank Paulsen

I dag skulle anklager og forsvarer i sagen om kartoffeldrabet i Ingstrup procedere. Men sagen er udskudt på ubestemt tid på grund af nyt bevis.

Den 55-årige mand, som er tiltalt for i november sidste år at slå sin storebror ihjel ved at proppe kartofler ned i halsen på ham, tage kvælertag og slå ham i hovedet, må vente lidt endnu på en afgørelse i sagen.

Onsdag kunne anklager i sagen, Susanne Hansen, nemlig fremlægge nye beviser mod den drabstiltalte. Det er temmelig usædvanligt at fremlægge beviser så sent i retssagsforløbet, og den tiltaltes forsvarer var da heller ikke begejstret for anklagerens trumf i ærmet.

De nye beviser har form af lydfiler fra afhøringen af den tiltalte og politirapporter, som ikke er tidligere er indgået i sagen, bekræfter Susanne Larsen.

Forsvarer i sagen, Rune Wiborg, protesterede mod de nye beviser, men retten valgte altså at lade beviserne inddraget i sagen. Det er så op til dommerne at vurdere, om anklageren har ret til at bruge dem.

Der er endnu ikke fastlagt en dato for sagens fortsættelse.

Flere nyheder fra TV2 Nord