Ahh.. Mandag bliver med sol og syv-otte grader

00:59

Foto: TV 2 Vejret

1 af 2

Ugen starter med sol, og det fortsætter i flere dage.

Det er lige før, man kan blive henliedt til at tænke på forår, når man ser vejrudsigten fra TV 2 Vejret.

Sara Maria Franch Mærkedahl fortæller nemlig at den nye uge - til og med onsdag i hvert fald - bliver en solrig affære.

Det starter mandag hvor solen er på plads fra morgenstunden. Et vekslende skydække kan af og til skærme os fra den, men henover dagen skulle alle have mulighed for at nyde den.

Det er dog ikke lutter gode nyheder. På trods af syv-otte grader betyder en vind, der er hård til kuling at kuldeindekset sniger sig ned mod frysepunktet.

Vinden aftager dog tirsdag og onsdag mens solen forbliver dominerende på himlen, så der skulle blive rig mulighed for at nyde den og vejret.

Torsdag kommer skyerne tilbage og fredag bliver ganske regnfuld fordi en front skal passere.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord