Alvorligt hjemmerøveri i Aalborg

53-årig mand i Bonnesensgade i Aalborg udsat for knivstik ved hjemmerøveri. Foto: Per Frank Paulsen

en 53-årig mand blev natten til torsdag overfaldet og stukket med kniv i maven ved et hjemmerøveri. Overfaldet foregik i Bonnesensgade i Aalborg. 

Omkring kl. 0.45 natten til torsdag, ringede det på døren hos en 53-årig mand på 2. sal i Bonnesensgade i Aalborg.
Da manden åbnede døren, blev han overfaldet og fik peberspray i ansigtet.

Efter en del tumult hvor manden blev udsat for knivstik i maven og slag i hovedet, lykkedes det gerningsmanden at røve et mindre pengebeløb fra lejligheden.

Den 53-årige blev kørt på sygehuset og direkte på operationsbordet. Vagtchef Frank Liltorp siger til TV2/NORD, at manden her til morgen er meldt udenfor livsfare.
- Vi betragter det her hjemmerøveri som særdeles groft. Det kunne sagtens være endt langt værre, end det gjorde, siger vagtchef Frank Liltorp fra Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi har indtil videre kun et sparsomt signalement af gerningsmanden:
20-25 år.
Skaldet.
170-175 cm.

Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner. Politiet kan kontaktes på
1-1-4.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord